Tak for din tilmelding til vores jagttegnskursus!
Vi er utroligt glade for, at du har valgt at tage dit jagttegn med os! Du har allerede taget det første skridt mod at blive jæger, og vi glæder os til at give dig en fantastisk oplevelse på kurset – uanset om du tager jagttegn på Fyn, Sjælland eller Bornholm:)
Inden for de næste 48 timer vil Hans-Henrik kontakte dig (hvis I ikke allerede har været i kontakt) for at bekræfte din tilmelding til kurset, høre lidt om dig og svare på eventuelle spørgsmål, du måtte have. Hans-Henrik er vores erfarne instruktør og vil sørge for, at du føler dig godt klædt på både til kursets start og til den teoretiske og praktiske del af jagttegnsprøven. Som regel kontakter vi dig allerede samme dag! Du vil modtage en faktura kort efter, at du har talt med Hans-Henrik.
Mere info nu!
Her står lidt mere info, hvis du ønsker at læse om det videre forløb nu. Ellers fortæller Hans-Henrik det i telefonen. Efter din samtale med Hans-Henrik vil du modtage en faktura via e-mail. Fakturaen skal betales inden for 8 dage, medmindre vi aftaler noget andet. Når betalingen er registreret, sørger vi for, at du får kursusbøgerne. Vi tilbyder to måder at levere dem på:
- Personlig levering: Hvis det er muligt, leverer Hans-Henrik bøgerne personligt til din adresse. Det giver også en god mulighed for at stille spørgsmål om kurset.
- Postlevering: Hvis personlig levering ikke er mulig, sender vi bøgerne med posten. Du vil modtage dem kort tid efter, at betalingen er registreret.
Vi anbefaler, at du læser i bøgerne inden første kursusdag, især hvis du er helt ny. De indeholder alt, hvad du skal vide for at bestå jagttegnsprøven – teori, lovgivning og praktiske tips.
Har du spørgsmål?
Du er altid velkommen til at kontakte os:
📧 kontakt@hagahunting.dk
📞 20 23 80 90
Vi glæder os til at møde dig på kurset og dele vores passion for jagt med dig. Vores mål er, at du ikke bare består prøven, men også føler dig tryg og klar til at træde ind i jagtens spændende verden.
Ha' en fantastisk dag – vi ses snart til et spændende og lærerigt jagttegnskursus!